I flere mørke æoner kredsede kometen. Slavebundet til en fjern sol, bundet af tyngdekraftens ubønhørlige trækken; den enorme kugle af is farede igennem mørket mellem verdener. Fremmedgjort af sin rejse. Den slog ned gennem himlen om aftenen under den ældgamle Vloy-krig og efterlod et skinnende spor hen over nattehimlen; et tegn som begge hære tolkede som et varsel. Den frosne kugle smeltede i et glimt af gloende hede; to kræfter nedenunder overfladen ved randen af en smal flod sloges med hinanden. Morphling blev født direkte ind i konflikt, nu hvor han var befriet fra sin is-stase. En enkel kraft sammensat af havets tidevand; lunefuld og utvungen. Han gik instinktivt ind i kampen ved at antage form som den første general, der vovede at sætte sine ben ud i vandet, og slog ham til døde. Da de brogede krigere stødte sammen, skiftede han fra form til form gennem kampen og opsugede øjeblikkeligt disse underlige væseners væremåder, først en infanterist, så en bueskytte, dernæst en kavalerist, indtil Morphling havde været hver eneste part, og den sidste soldat faldt. Kampens ende blev hans begyndelse.