Når de jagtede fortæller historier om Gondar, Bounty Hunter, er ingen sikre på, hvad der er sandt. I hviskende toner siges det, at han blev efterladt som barn, hvorfor han lærte at spore ting for simpel overlevelses skyld. Andre har hørt, at han var et forældreløst barn, som blev taget til sig af den store jæger, Soruq, for at lære mesterens færdigheder med en klinge, alt imens de loddede de mørke skove til store jagter. Men andre mener, at han var en gadeknægt af lav status, som blev opfostret i et lav bestående af tyve, som var trænet i listen og fejldirigeringens kunst. Omkring lejrbål i det vilde landskab taler Gondars bytte for rygterne om hans arbejde, som vokser sig mere og mere frygtsomme: De siger, at det var ham, der opsporede den tyranniserende Kong Goff flere år efter, at regenten skjulte sig, og at han afleverede hans hoved og scepter som bevis. At det var ham, som infiltrerede de rebelske lejre i Highseat og endelig fik bragt den legendariske tyv, Hvidkappe, til dom for sine forbrydelser. Og at det var ham, som satte en stopper for jægeren Soruqs karriere, som blev dømt som kriminel for at have dræbt prinsens højt værdsatte satan. Historierne om Gondars utrolige færdigheder strækker sig videre med hver dristige bedrift mere utrolig en den forrige; hvert mål mere flygtigt. Den jagtede ved, at for den rette pris må selv den mægtigste se frygten i øjnene ude i skyggerne.