Hoodwink tilbragte sine tidlige år i den idylliske grønne skov, som engang voksede i udkanten af Krimwohl. Men efterhånden som kongeriget blev større, og indbyggerne og hærene fik glubende behov, begyndte rivaliserende malm- og tømmerbaroner at konkurrere om at fortære den smukke natur i grænseskovene. De tog alt, hvad de kunne for at opfylde efterspørgslen i det foranderlige landskab.

Dem, som boede i urskoven, havde valget mellem at følge rækken af flygtninge til fredelige zoner, falde offer for Krimwohls sorte krudt og stål i et forsøg på at forsvare deres hjem eller flygte længere mod nord og udfordre skæbnen i de hjemsøgte dale og lunde i Tågevildnissets Tomo'kan.

Så det var i dette lumske nordlige vildnis, at Hoodwink blev voksen. Hun undgik de skrækkelige rovdyr i Tomo'kan, stiftede venskaber med nogle af de lokale banditter, mens andre blev til fjender, og hun formåede altid at være i vejen, når der var interessante løjer på færde – og hun var angiveligt ofte årsag til løjerne.

Men da den mindste lugt af røg fra Krimwohl til sidst nåede hendes hjem, vendte Hoodwink tankerne mod familie og venner, som måske havde overlevet invasionen og nu gjorde alt for at prøve at skabe sig et liv i det raserede landskab, hvis sår stak dybt i hendes sjæl. Hun kunne ikke lade være med at tage til udkanten af civilisationen for at få et glimt af de uhyrer, som havde ødelagt hendes gamle liv.

Der så hun, at monstrene fra hendes barndom slet ikke var monstre. De var bare... mennesker. Soldater, arbejdere, handelsfolk... og flygtninge. Og soldaterne, selv med deres sorte krudt og stål, var ingenting i forhold til Tomo'kans farer – virkelige farer med tentakler og tænder. Farer, som hun dansede rundt om ligesom et hvirvlende frø i vinden.

Velvidende, at hun altid kan finde vej gennem Tomo'kans vildnis, hvor de fleste varmblodede folk klogt nok frygter at være, langer Hoodwink nu ud mod alle, der vover at prøve at tæmme vildnisset yderligere. Hun tager med glæde det, hun vil have fra dem, og ødelægger det, hun ikke har brug for, samtidigt med at hun hjælper andre overlevende tilbage til et liv i det grønne.