I Devarques fangekældre sad en hævngerrig troldmand lænket og pønsede på en flugtplan. Han delte celle med et plaprende væsen kendt som N'aix, en tyv, som var forbandet af Det Onde Råd med langt liv for at gøre livstidsstraffen for tyveri og bedrageri så streng som muligt. I årenes løb var lænkerne rustet, ligesom hans forstand. N'aix havde for længst glemt sit tidligere liv og drømte ikke længere om at flygte.



Troldmanden så i ham det perfekte redskab til at udføre sine planer og brugte en Infestation-besværgelse til at kaste sin livskraft i N'aix' krop for at tvinge N'aix til at ofre sig selv i et voldsomt raseri, mens troldmanden vendte tilbage til sin krop og sneg sig ubemærket væk. I stedet blev troldmandens sind fanget i en hvirvelstrøm af galskab, som var så kraftig, at den skyllede alle hans planer væk og knuste hans vilje. N'aix blev rystet til bevidsthed af den pludselige tilførsel af nyt liv og vågnede fra det vanvittige mareridt. Han adlød stemmen, som fyldte hans hoved, og han havde kun én ting i tankerne: at flygte.



I det øjeblik blev Lifestealer skabt. Væsenet trængte ind i fangevogternes sind og tvang dem til at åbne alle fangehuller og slås mod hinanden for at give ham uhindret adgang til friheden, mens deres liv gav ham næring. Lifestealer bærer stadig de brudte lænker som en advarsel om, at ingen kan holde på ham, men inderst inde forbliver han en fange. To sind i én krop – et navnløst væsen med ondskabsfuld list, og herren, hvis røst han lader som om, han adlyder.