Sorg og mere sorg! Hvor vi dog så frem til Frostivus, nu hvor kulden nærmer sig. I stedet får vi Greeviling! Butikkerne er plyndrede, vores gaver er revet åbne og vores kostbare genstande spredt i skovene af en forfærdelig bølge af Greevils! Hvad forårsagede dette myldrende kaos? Hvem udklækkede alle disse Greevil-æg? Hvem kan vi give skylden for at begrave os i denne horde af uartige, små djævle? Hvad sagde du? Det er vores egen pokkers skyld?
Er det vores egen pokkers skyld?
De er over det hele! Gavesnappende Greevils nyder vores gaver i deres fæle huler over hele skoven. De overgiver sig kun gennem magt! Skulle du møde disse vilde Greevils, så husk at tage din egen, velopdragne Greevil med dig. Og når det bliver hårdt, kan du blæse i din fløjte og kalde på din Greevil! Han vil tage dig et sikkert sted hen (vi ved ikke helt hvor) og tage sagerne i egne, uvorne kløer!
Ser I, Greeviling er en periode med evig blodbad, når Greevilsne går amok og sneen er plettet med blod. Alligevel har det også sine glæder. Enhver vild Greevil, hvis skatkammer, du plyndrer, vil spytte en gave ud til en ven såvel som en fjende! (Du har nok lyst til at tørre den af, da den har været i en Greevils spiserør). Du får muligvis ikke, hvad du ønskede, men er det ikke bedre at give end at modtage? Vil nogen venligst forklare dette til Greevilsne?!
Hvis du, af en eller anden grund, ikke har fået din del af disse farlige væsener, er uudklækkede Greevil-æg tilgængelige og klar til at blive besjælet med de magiske essenser, der gør disse væsener sådan en fandens- jeg mener, sådan en fryd at se på!
Mens Frostivus skal vente indtil næste år, er det det perfekte tidspunkt at fejre The Greeviling på med gaver i massevis. Dota 2-butikken er pakket med nye genstande uden for de grådige Greevils' rækkevidde--såsom vinderne af Polycount-konkurrencen.