Frostivus 2017-konkurrenceregler
Krav for indsendelser
  • Indsendelser skal være en ny spiltilstand til Dota 2 med hovedtema omkring Frostivus.
  • Indsendelser skal være multiplayer med maksimalt ti (10) spillere. Spiltilstanden må være kooperativ eller konkurrencepræget blandt spillerne.
  • Indsendelser må kun indeholde to slags spilmaterialer: (a) original indhold skabt af en af de angivne bidragydere på værkstedsindsendelsen eller (b) indhold fra ethvert Valve-spil. Der må ikke bruges tredjepartsindhold. Du kan frit bruge al Valves spilindhold i din indsendelse.
  • Tekniske krav:
    • Hukommelseskrav: Indsendelser skal kunne køres i en 32-bit tilstand, når startparametren -2gb bruges.
    • CPU-krav: Lobbyværten skal kunne køre spiltilstanden på den laveste videoindstilling med 30hz på en stærk maskine.
    • Crash-hyppighed: Indsendelser må ikke have hyppige crashes eller kunne crashes af handlinger, der let kan udføres.
    • UI-framework: Indsendelser skal bruge Panorama.
  • Flere indsendelser fra samme person er tilladt.
  • Indsendelser må ikke indeholde reklamer.
Hvordan man deltager
  • Tre trin er påkrævet for at kunne deltage i konkurrencen:
    • 1. Upload indsendelsen til Dota 2-værkstedet
    • 2. Tilføj alle indsendelsens bidragydere og få deres godkendelse, herunder procentopdelingerne for præmien.
    • 3. Tag indsendelsen med “Frostivus 2017” i Dota 2-værkstedet.
  • Alle tre trin skal være gennemført før indsendelsesfristen d. 20. november kl. 13:00.
  • Ved at deltage i konkurrencen erklærer du dig enig i, at hvis din indsendelse udpeges som vinder, vil du ikke modtage nogen indtægtsandel fra Valve under værkstedets supplerende betingelser. Den eneste kompensering, der gives til vinderindsendelsen, er præmien beskrevet nedenfor.
Præmie
  • Indsendelsen bliver gennemgået af Steam-fællesskabet i Steam-værkstedet. Vinderindsendelsen bliver valgt af Valve ud fra Valves skønsmæssige vurdering. Valve offentliggør vinderindsendelsen på Dota 2-bloggen seneste otte (8) uger efter indsendelsesfristen.
  • Valve belønner vinderindsendelsen med 30.000$. Præmien deles blandt alle bidragyderne i overensstemmelse med procenterne, som bidragyderne angav i løbet af indsendelsesprocessen til værkstedet. Vinderne skal udfylde dokumentation for værkstedsbidragere for at kunne få deres andel udbetalt.



Andre folk hjalp med min indsendelse. Hvordan tilføjer jeg dem som medforfattere?

Når du har uploadet en indsendelse, så bør den blive vist i sektionen "Videoer" på din Steam-fællesskabsside. Derfra skal du blot klikke på videoen. Når den åbner så klik på "Se kommentarer og oplysninger" for at se ejerstyring og tilføje bidragydere.



At klikke på "Tilføj/fjern bidragydere" åbner en dialogboks som viser dig din venneliste. Klik på venner for at vælge dem som medforfattere af din indsendelse.

Dine venner bør derefter modtage en e-mail, som lader dem enten acceptere eller afvise, at de har bidraget til indsendelse. Husk at få dine medforfattere til at acceptere før indsendelsesfristen!